Er du i færd med at planlægge istandsættelse af dit hus eller din lejlighed? Så bør du overveje, hvori det afsluttende malerarbejde skal bestå.
Et stykke veludført malerarbejde er ikke gjort ved blot at påføre vægge, lofter og indvendigt træværk et par liter maling. I hvert fald ikke hvis det færdige resultat skal være både smukt og slidstærkt.
Flotte, ensartede vægge, strålende træværk og blændende hvide lofter kræver grundig forberedelse. Du vil have de bedste chancer for at opnå det ønskede resultat, hvis de indledende øvelser er på plads. Og disse involverer passende overfladebehandling af væggene.
Hvorfor skal væggene behandles, før jeg kan male dem?
Hvis dine vægge er beklædt med tapet, er det vigtigt, at du ikke maler direkte på tapetet. Denne fremgangsmåde vil ikke give noget godt resultat. Tapetet skal fjernes, før du kan komme videre med malerarbejdet. Og det kan sagtens risikere at dække over puds, som måske ikke er i den bedste forfatning.
Hvis du maler direkte oven på det rå puds, vil overfladen blive ujævn og ikke det mindste ensartet. Diverse uregelmæssigheder i pudset vil slå igennem malingen, og væggen vil komme til at fremstå nusset, selvom den er helt nymalet.
Derfor er det vigtigt, at du for det første gør dig umage med at rense og slibe væggen samt udfylde huller og udjævne revner ved hjælp af spartelmasse. For det andet tager stilling til om der skal opsættes filt eller glasvæv. Sidst nævnte tiltag kan vise sig at være relevant, hvis der er mange revner fra sætningsskader i murværket, eller hvis pudset ikke umiddelbart lader sig slibe til en glat overflade.
Filt eller væv kan bidrage til at give en henholdsvis ensartet og slidstærk overflade og samtidig holde sammen på pudset, så eventuelt nye revner ikke slår igennem. Det er nu så ærgerligt, når der kommer revner i væggen – især når man lige har malet.
Skal jeg vælge filt eller glasvæv til mine vægge?
Når du står for at skulle vælge imellem filt og glasvæv, bør du tage udgangspunkt i rummets anvendelse. Hvis du ønsker ensartede og silkematte vægge i din stue eller i dit soveværelse, kan du altid vælge filt.
Glasfilt består af tynde glasfibertråde, som er vævet sammen til lange baner af tekstil. Det tynde og lette filt udgør det perfekte underlag for maling – og overfladen på dine vægge vil blive helt smooth.
Glasvæv præsenterer som regel en form for tekstur. Denne form for væv er anderledes robust og vil kunne beskytte din væg imod såvel indtrængende fugt som udefrakommende slag. Derfor giver det mening at anvende glasvæv i eksempelvis køkkenet eller på badeværelset, hvor væggene skal kunne holde til lidt af hvert – også rengøring.
Lad din maler hjælpe dig med opsætning af filt eller væv
Opsætning af glasfilt eller væv kræver et vist håndelag og en god portion tålmodighed. Hvis du ikke mener at kunne mønstre begge dele, kan du med fordel kontakte din lokale MalerKanonen maler i Hørsholm.